Opgradering af Suzuki GSF650 Bandit

Magacin.dk er et af Danmarks førende online MC nyhedsmedier, men de er mere end det. De går også i dybden med det at være motorcyklist på godt og ondt. Igennem sommeren har Pitboxen hjulpet Magacin med at se hvor god man kan gøre “folke-cyklen” GSF650 Bandit. Kan det svare sig at opgradere den gamle mc man er så glad for, eller er det bedre blot at købe en ny?

Det er blevet til foreløbigt 5 episoder af følgetonen: “Opgradering af brugt Bandit”

Episode 1 – del 1/2 – Affjedring foran – Andreani Cartridge kit

I episode 1 kan du følge hvordan cyklens affjedring og køreegenskaber opgraderes til at blive LYSÅR bedre end Suzuki har præsteret og faktisk over hvad mange moderne sportscykler kan præstere. Pitboxen leverede i samarbejde med Andreani Group et specialudviklet Cartridge forgaffelkit til Banditten. Kittet koster 4950kr (2021 prisliste)

Se episode 1 her: https://www.magacin.dk/motorcykler/forbrug/opgradering-af-brugt-bandit-del-1/

Andreani Misano EVO cartridge gør forgaflen fuldt justerbar

Episode 2 – del 2/2 – Affjedring foran – Andreani Cartridge kit

Her kan du se anden del af Banditten opgradering af affjedring.

Se episode 2 her: https://www.magacin.dk/motorcykler/forbrug/opgradering-af-brugt-bandit-del-2/

Episode 3 – Affjedring bag – Bitubo gas emulsionsbagdæmper med justerbar fjederforspænding

Bitubo er firmaet vi har valgt til at bistå med opgradering af affjedringen bagpå Banditten. Dæmperen er custom opsat til chaufføren. Prisen på dæmperen er ca 6789kr, samme model fås uden hydraulisk fjederforspænding til 4850kr. (2021 prisliste)

Se episode 3 her: https://www.magacin.dk/motorcykler/forbrug/opgradering-af-brugt-bandit-del-3/

Bitubo ZXE bagdæmper med justerbare fjederforspænding (hydraulisk) samt justerbar returdæmpning.

Episode 4 – Arrow komplet udstødningssystem

Mindre kan også gøre det, men vi har valgt at gå ALL-IN for at gøre Banditten så god som overhovedet muligt. Valget er derfor faldet på en af verdens mest anerkendte udstødningsproducenter, Arrow. Rustfri forrør og en titaniumsdæmper giver en vægtbesparelse på 3,83kg. Systemet er opgivet til at give +4,50hk uden indkøring. – Prisen på systemet er 9332kr (2021 prisliste)

Se episode 4 her: https://www.magacin.dk/motorcykler/forbrug/opgradering-af-brugt-bandit-del-4/

Arrow komplet udstødning, vi valgte titaniums dæmperen med carbon afgang. Den er E mærket for støj.

Episode 5 – Indkøring på rullefelt via ECU flash

Montering af komplet udstødning uden efterfølgende trim af brændstof er useriøst. Moderne motorcykler får i forvejen for lidt brændstof og når motoren får nemmere ved at trække vejret, skal der mere benzin til. Derfor skulle cyklen naturligvis køres ind til de nye ændringer. Banditten drillede, og tog længere tid end beregnet. Men hos Pitboxen afleverer vi ikke noget vi ikke er tilfredse med, men resultatet blev også rigtig godt og vi fandt pænt med effekt. Prisen for en indkøring med ECU flash er 4200 (2021 prisliste)

Se episode 5 her: https://www.magacin.dk/motorcykler/forbrug/opgradering-af-brugt-bandit-del-5/

Konklusion? – WOW, bare WOW!!!!

Cyklen kører som en ti år nyere cykel med masser af Power og gasrespons og nu omkring 100hk kontra de originale 86hk. Styreegenskaber og komfort er nu fuldt på højde med moderne cykler i 150000kr klassen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *