Original VS aftermarket støddæmper ?

“Den ene er vel lige så god som den anden? – Eller hvad?”

Umiddelbart skulle man tro at motorcykel producenterne var bedst til at regne ud hvilken dæmper, hvilken opsætning osv der passede til deres motorcykler. Det er de muligvis også, men der er mange elementer der spiller ind. Med mindre der er tale om en motorcykel i de dyrere klasser så er affjedringen noget af det som motorcykelproducenterne kan spare en del penge på. De køber affjedringen af underleverandører og selvom mange af dem er navne som er dybt respekteret i motorsport mm, så betyder det ikke nødvendigvis at kvaliteten er super god på original dæmperne, eller at de for den sags skyld passer til dig.

Men hvor sparer affjedringsproducenterne?

Typisk er der på almindelige mellemklasse motorcykler monteret emulsionsdæmpere med yderst begrænsede justerings muligheder og meget slappe fjedre, set med skandinaviske øjne. Typisk er en japansk MC sat op til en solo chauffør på 65-75kg. Ofte kan dæmperne fra fabrikkens side have både justerbar fjederforspænding og returdæmpning, MEN…

At returdæmpningen er justerbar, betyder ikke nødvendigvis at den har nogen større effekt. Ofte laves flow nålene/ventilerne (der bestemmer justeringen af returdæmpningen) så små og snævre så det nærmest ikke gør nogen forskel hvordan man justerer som returdæmpning. Dette gør de for at undgå søgsmål fra motorcyklister som ikke ved hvad de laver når de piller ? Uvidenhed omkring affjedring er ikke helt ufarligt, f.eks kan man, ved at lukke helt for returdæmpningen, nemt risikere at dæmperen “pakker”. Det vil sige at dæmperen komprimeres når hjulet rammer en ujævnhed, men ikke når at komme retur før det næste bumb. Derved trykkes dæmperen mere og mere sammen, uden at nå at strække ud igen. Til sidst er dæmperen fuldt komprimeret og der er ikke mere affjedring tilbage… Det næste der sker er at dit dæk skal absorbere ujævnhederne, kan det ikke det, er risikoen for styrt overhængende. Derfor laves OEM dæmpere så man ikke kan justere dæmpningen mere end fabrikken mener er forsvarligt (for brugere der ikke har sat sig ind i det)

Dæmpningskurve – Shims – ventiler

En standard dæmper skal i videst muligt omfang passe til “alle” motorcyklister. Det uanset om du vejer 50kg eller 120kg, om du kører totalt morfar kørsel eller om du får Marquez til at ligne en gammel mand. Derfor laves dæmperens opsætning (man justerer dæmperens progressivitet med shims i de indvendige ventiler) meget neuralt, på den måde føles den blød og komfortabel for alle, men yder slet ikke det vejgreb som den burde.

Nu er dæmperen blevet “gammel”

Når dæmperen er en 4-5 år gammel og har kørt på den anden side af 10000km, begynder den at ændre mærkbar karakter. Olien bliver slidt op, viskositeten ændrer sig (tykkelsen) det betyder at olien kan løbe hurtigere igennem dæmperen og dæmperen derved mister effekt og bliver blødere/hurtigere i ind og uddæmpning, samtidig risikerer du at nitrogenen er sivet ud. Du drejer febrilsk på skruen til returdæmpning, men mærker ingen forskel, fordi producenten fra start ville sikre sig at du ikke gjorde noget dumt dengang dæmperen var ny og olien tykkere.

“Billedet øverst illustrerer en dæmper hvor kompressionen er for hård. Det ses tydeligt hvordan hjulet mister greb i underlaget.
Billedet nederst illustrerer en dæmper der er alt for blød, enten pga for blød en fjeder eller opslidt dæmpning. Dæmperen bunder i det her tilfælde og gør at baghjulet mister greb.”

Hvor stor er så forskellen til en aftermarket dæmper så… og kan den originale ikke renoveres?

Jo i nogle tilfælde kan din originale støddæmper renoveres og ofte også gøre lysår bedre end den nogensinde har været. Vi kan på mange støddæmpere, opgradere ventilsystemet med andre ventiler og shims, så dæmpningen bliver markant bedre end den nogensinde har været. Det blandt andet med Ventiler fra Bitubo og Racetech. Ofte kan vi også finde en fjeder som passer til dig…. MEN….!

Typisk vil vi anbefale en NY dæmper af samme type eller et niveau højere end den originale, til en gadecykel. Altså bytte en emulsionsdæmper med en anden emulsionsdæmper eller hvis man er hardcore racer, skifte den til en type med Piggyback reservoir/seperat nitrogenkammer. I 95% af alle tilfælde er det dog overkill, hvis cyklen er af en type der er fabriksmonteret med emulsionsdæmper. (De færrste kan mærke eller udnytte forskellen på gaden og prisen er ofte dobbelt op)

Når vi så bytter din gamle dæmper ud med en ny, så er der nogle helt grundlæggende ting der gør at vi hellere vil sælge dig en ny, end at renovere/optimere den gamle. Typisk tager det 1½-2½ time at renovere end dæmper. Så allerede her er der brugt 750-1250kr. Dertil kommer olie, nye pakdåser og nitrogen. Er der så sket skade på f.eks stempelstang (ødelagt krom eller en skævhed) så skal stempelstangen udskiftes eller renoveres. Vil man så oveni, gerne opgradere sin dæmper med andre ventiler og en vægttilpasset fjeder, så har man minimum brugt 2500kr oveni. Det kan oftest ikke svare sig, i forhold til en ny dæmper der grundlæggende er af bedre kvalitet og hvor alt ALLEREDE er optimeret.

Her er fordelene ved en ny aftermarket dæmper fra f.eks Bitubo, uanset om din mc er ny eller gammel:

1. Fjedren er valgt til din vægt, ikke en tilfældig japaners.

2. Ventilerne i dæmperen sættes op efter hvordan du bruger din motorcykel. Ren touring og afslappet kørsel = lig større flow og blød dæmpningskurve (shims opsætning) – Sportslig kørsel = større begrænsning i flow og strammere dæmpningskurve.

3. Større stempel og ventiler med større flow end OEM dæmperens. Dette giver en mere rolig dæmpning og bedre justeriungsmuligheder, OGSÅ når olien bliver slidt og gammel.

4. Renovering. Din nye aftermarket dæmper kan serviceres. Den bliver slevfølgelig slidt ligesom alt andet på din mc, derfor er den lavet så den kan serviceres, hvis man har det rette værktøj.

5. Øget komfort og sikkerhed. I og med din nye dæmper er opsat 100% til dig, vil balancen i din mc blive bedre. Den vil blive mere stabil under acceleration og den vil føles markant mere “klistret” til vejen i sving. Her er hvorfor: Når din bagdæmper passer til din vægt, vil din mc ikke “Squatte” (dykke så meget i bagenden) under acceleration. Det betyder at forenden ikke vil blive helt så let og helt så løs som tidligere og eventuel nervøsitet i styretøjet aftager. Din ind og uddæmpning vil blive hurtigere men bedre dæmpet og derved nemmere absorbere ujævnheder i underlaget. Forestil dig et sving med 100km i timen med rimelig nedlægning på. Du rammer et lille hul med skarpe kanter i vejen. Din dæmper skal så først nå at strække ud for at nå bunden af hullet, herefter skal den absorbere “bagkanten” af hullet. Er returdæmpningen for langsom flyver baghjulet henover hullet. Det betyder at du mister greb og får en baghjulsudskridning. Er returdæmpningen god nok, men kompressionsdæmpningen (inddæmpningen) for hurtig (tynd slidt olie) vil bagdæmperen hoppe over bagkanten af hullet og du vil miste vejgreb og få en baghjulsudskridning. Er inddæmpningen for langsom/hård vil du derimod opleve at bagenden føles hård og stødende og i værste fald gør at baghjulet hopper op af hullet, men uden at dæmperen komprimerer, og derfor ikke kan strække sig og få kontakt igen med det samme. Resultatet er det samme, mistet vejgreb og en udskridning.

Er alle aftermarket dæmpere så lige gode? Og er de alle bedre end de originale?

NEJ!!!! Hvis du tager en aftermarket dæmper i den billigere ende af skalaen som f.eks YSS, (vi forhandler YSS, Wilbers, Bitubo og Öhlins) så får du et rigtig godt alternativ til den originale dæmper. Det er et metervareprodukt som er lavet til at passe til den brede samling af motorcyklister. Vi kan godt montere en fjeder på din nye YSS dæmper så den passer til dig, men vi kan ikke shimse din dæmper efter din kørestil og den kan heller ikke leveres sådan fra fabrikken. En YSS dæmper er dog typisk omkring 20-30% billigere end en tilsvarende fra andre mere kendte mærker. YSS laves i Thailand, og den kan serviceres.

Tager du en Bitubo, Wilbers, Öhlins eller lignende dæmper, så er de i mange tilfælde ens bygget op. Med en Bitubo eller en Wilbers får du dog en custom opsat dæmper som passer til dig og din kørestil, Bitubo er det sportslige valg af de to, men laver også yderst komfortable dæmpere til touring, og har nogle helt unikke løsninger også til Harley folket. Öhlins er nok verdens mest kendte brand indenfor affjedring. Deres filosofi omkring affjedring er kopieret af mange andre mere eller mindre kendte brands. En Öhlins dæmper leveres desværre, på trods af deres status, som et metervare produkt. Godt nok i den helt tunge ende af skalaen, men her er eneste mulighed for customopsætning, at det gøres hos affjedringssælgeren. Öhlins leverer deres dæmpere med en standard fjeder og en standard opsætning. Men selv i helt standard trim er en Öhlins dæmper altid utrolig god. Der findes også mindre kendte og MINDRE GODE dæmpere på markedet. Dem vil vi ikke bruge meget energi på. Er budgettet stramt, så overvej en YSS, har du lidt mere luft i økonomien og gerne vil have at tingene spiller 110% fra starten så vil vi anbefale Bitubo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *