GSX-R750 ´91 – Old School Superbike

De fleste moderne cykler kan opgraderes så de bliver en anelse bedre på de enkelte punkter. Vi snakker få procenter bedre.?
Anderledes er det på sådan en gammel dame her med 74000km på klokken. Den er super velholdt og i langt bedre stand end 90% af alle tilsvarende cykler jeg har set i 20-30 års alderen. Alligevel er det med stor sandsynlighed primært det ydre der er passet godt på. Det vil tiden vise.

Vi vil i den kommende tid ligge en del billeder og videoer op omhandlende den renovering/opgradering som den 29 år gamle Suzuki kommer til at gennemgå. Vi kommer til at vise store og små ændringer på cyklen, med udførlig beskrivelse på og forklaring af hver lille ting der laves.

Først kommer vi til at ligge vægt på det sikkerhedsmæssige.

Stay tuned! ?️???

Disclaimer

GSXR750 var kongen af 750ccm klassen eller Superbike klassen dengang den blev præsenteret i 1985. Siden har cyklen været et ikon der symboliserede power, køreegenskaber og pokaler på racerbanerne. Siden jeg var en lille dreng har Gixxeren altid haft en særlig plads i mit hjerte. De første årgange var klart mest banebrydende, men det var M modellen fra 91 der rigtig tiltalte mig. Optisk er det for mig den flotteste GSXR750 nogensinde. Med de dobbelt lygter foran, bag et stykke plexiglas og de ikoniske dobbelte baglygter var designet lysår foran hvad Kawasaki, Honda og Yamaha præsterede. Hondas RC30 og Yamaha´s OW-01 var dog meget bedre på banerne, var markant dyrere og solgte i langt færre antal, derfor blev de også ikoner for tiden og koster idag RIGTIG mange penge. Tilbage til GSX-R750 fra 1991 – teknisk er den en katastrofe. Den er den tungeste GSXR750 der er lavet og tilmed er det den med færrest kræfter. Vores er den droslede version med 100hk og med en kampvægt på langt over 200kg er den langtfra den raket som den giver udtryk for. Men det BLIVER den!!!

Tanken er at gøre cyklen til det den skulle have været. Adræt, hurtig og en headturner!

De forskellige stadier af opgraderingen.

  1. Dæk. Uden ordentlig kontaktflade kan alt andet være ligemeget, og målet er en 1.05 tid på Padborg Park 😉 Min personligt bedste på en moderne Superbike er 1.00.
  2. Bremser. Det er tosset at begynde at giver en gammel mc flere kræfter uden at kunne få hold.
  3. Affjedring. Når dæk og bremser er i orden, bør det næste man kigger på, være affjedringen. Her ligger vores force og vi vil fortage radikale ændringer på cyklens opsætning og geometri.
  4. Motortuning. Overvejelserne går på big bore kit, store Mikuni fladspjældskarburatorer, portet topstykke og andre knaster. Målet er 130hk+ på baghjulet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *